torsdag den 22. maj 2025


For tidelige solstråler gør svage sjæle tummelumske, heraf;

Det er blevet marts måned. Jeg tager dybe vejrtrækninger, for det har jeg akkurat lige lært. Luften er kold og frisk og får mit indre til at tie stille. Det er længe siden, at det har været vinter, og jeg kan ikke længere huske hvordan den årstid føles i mit sind. Kun forårets kommen, solen, der melder sin ankomst uden at gøre et stort nummer ud af det. Jeg mærker, hvordan alt synes muligt, og jeg synes at kunne smage min fremtid hver gang jeg står op og hver gang jeg går i seng. Sommerfuglene kommer også i denne tid. De flytter ind i min mave og basker blidt og konstant rundt dernede. Da sommerfuglene lærer dig at kende, bliver deres små vingeslag til kolbøtter, der kilder så meget, at jeg må smile, på ethvert givet tidspunkt. Solen skinner for fuld smadder deroppe. I de første mange uger har du gemt skyerne på himlen væk, så solen kan skinne helt uforstyrret på sådan nogle som os. 


Det minder om Tove D (ved ikk, har ikk læst hendes digte endnu)

  SÅ TAG MIT HJERTE vil du ikke nok? Se, jeg har taget det ud ud af mit bryst for dig Det hører ikke hjemme  her hos mig Se, de bløder i min...